Hold centrum i bækkenet – Lektie 9
Bækkenet består af 2 hofteben og et korsben. Ser du på skellettet er der et centrum i bækkenet. Hofteleddets muskler og bækkenbunden er hæftet fast på bækkenet og ikke bare det. De er tætte naboer og musklerne påvirker hinandens daglige virke.
Hoftebøjerne hæfter sig også til rygsøjlen lige under ribbenene. Hoftebøjerne, også kaldet iliopsoas gruppen, fortsætter videre ned på indersiden af hofteskålen, gennem lysken ned til lårbenet. En lang muskel grupper som hjælper dig med at holde balancen.
Forestil dig pinocchio. Musklerne er som snore; den ene ende sidder fast på ryg og bækken, den anden på lårbenet. Forkortes snoren, løftes lårbenet frem og op. Omvendt, står benet fast og forkortes snoren, trækkes bækken og ryg frem. Uanset hvordan musklerne trækker sig sammen, så vil der ske en bøjning i lysken; hofteleddet. Uden hofteleddet kan vi ikke sidde ned.
Mange mennesker oplever forkortede hoftebøjere (iliopsoas muskler). Forkortelsen kan sidde i begge sider eller primært i den ene side. En stram psoas muskel kan give en permanent bøjning i lysken. Du kan næsten se det for dig, som en gymnastik pige med sej i ryggen eller en person med en tung mave, som falder frem. Musklen kan også være stram i den ene side, og det kan give en skævhed i bækkenet, som betyder at rygsøjlen må slå et sving.
Bækkenbunden den sidder der hvor dit centrum i bækkenet er. Når vi går, så bevæger hoftepartiet sig. Bækkenbunden følger automatisk med, fordi den aktiveres ved bevægelse. Står bækkenet forkert er det skævt eller tippet så påvirker det bækkenbundens muskler og kan resultere i bækkenbundsproblemer. Vægten fordeler sig forkert ned på musklerne.
Er dine muskler spændte, så prøv at bevæge området, gerne rytmisk, så der kommer god blodgennemstrømning. Tjek også vores artikel på When Love Hurts.
(Artikel CENTRUM I BÆKKENET er lavet i samarbejde med Micala Bendix)
Dagens Fluff artikel, fokuserer også på centrum i bækkenet, når vi taler om at være sexet i høje hæle mens vi kniber.