Bækkenbundstræning under oprydning – Lektie 13
Man tror det er usandt, men man kan indføre bækkenbundstræning under oprydning. Endda rigtig god træning, og ikke alene for bækkenbunden, men også for resten af kroppen.
Det handler alt samme om hvordan du bruger din krop. Brug benmuskler til at transportere kroppen frem og tilbage ved ganske almindelige bevægelser, brug de store led til at knæle og kravle på alle 4.
Undgå at stå stille og bare række ud efter ting i din nærhed. Når du i stedet laver vægtoverføringer helt nede fra dine ankler, hjælper du blodet i dine ben på vej. Det samme sker når du går op og ned i knæ i stedet for bare at bøje dig i ryggen. Ikke alene øger det blodcirkulationen og er god almindelig muskeltræning, du aktiverer også dine inderlår som hæfter tæt på bækkenbunden, og tager du knibet med i samme bevægelse, hjælper du til at styrke dine primære balance muskler og laver bækkenbundstræning i ét.
Indfør bækkenbundstræning når du:
Når du i det daglige vasker gulv, stryger, pusler børn, lægger tøj sammen, støver af eller støvsuger skal du bruge dine ben til at føre vægten frem og tilbage, du skal strække dig fra taljen, gøre dig lang.
På den måde aktiverer du dine muskler og føler ikke presset på bækkenbunden. I yder positioner vinker du lige med bækkenbunden så du ved at den er kommet med. Se i YouTube filmen scrubbing hvor sjovt det kan være.
Vær heller ikke bange for at samle legetøj, vaske gulv etc. på alle 4! Det er supertræning at ligge med enden i vejret, hvis du lige sætter et lille knib på kravleriet.
Oplever du, når den kropslige træthed melder sig, at bækkenbunden så at sige falder ned, så kan følgende måske lette dig:
Bøj i knæ og hofteled, og bøj overkroppen frem. Før fingrene ned og ind i den bløde mave lige over kønsbenet. Når du rejser dig træk op i bækkenbunden og nederste mavemuskler. Mærk hvordan alting løftes med op. Trænger du til yderligere hjælp, brug da hænderne aktivt til at understøtte løftet.
(Dagens artikel Bækkenbundstræning under oprydning er lavet i samarbejde med Marie-Louise Foss)