Hjælp til knibeøvelser

Hallo bækkenbund! Få hjælp til knibeøvelser – Dag 1

Få hjælp til knibeøvelser her. Øvelsen Hallo bækkenbund lærer eller genlærer dig at finde ind til bækkenbunden.

Sådan får du hjælp til knibeøvelser

  • Lav 10 små hurtige og blide knib og væk bækkenbundsmusklen. Slap efterfølgende helt af.
  • Lav 10 lidt længere og stærkere knib (2 sek.) og slap af 2 sekunder imellem knib.

Du kan lave knibeøvelserne liggende, eller siddende. Hvis du laver dem siddende, så find ud af om det passer dig bedst at knibe tilbagelænet, oprejst eller fremadrettet i stolen.

Ryk bækkenbunden ind i bevidstheden

Dine knibelektier bliver at knibe i alt 30 gange i løbet af i dag (En knibeøvelse består af 2 sek. knib + 2 sek. afslapning).

På gensyn i morgen til en ny gang knib.

Tillæg til dig, som har brug for mere hjælp til knibeøvelser?

Mærk knibet med langemand

Placér din hånd uden på din vulva (kønslæber), så langefinger ligger på endetarmens åbning og håndroden mod skedens åbning /kønsben. Start knibet ved endetarm, som skulle du holde på en prut, mærk evt. lille bevægelse under fingeren. Når du er færdig med at knibe så mærker du at det bliver mere blødt under langefingeren.

Det lille vip med halebenet

Placér hånd på haleben, med en finger placeret på halebenet. Når du kniber om endetarmen, som skulle du holde på en prut, mærk at halebenet bevæger sig ganske let. Foretag knibet flere gange. men husk efter hvert knib så skal du spænde helt af.

De Fries syn

Få syn for sagen ved at bruge et spejl, når du kniber. Læg mærke til at huden omkring endetarm og ved mellemkødet (stykke mellem endetarmsåbningen og skeden) bevæger sig.

Mærk dig frem

Placer et par fingre inde i skeden og mærk en lille bevægelse ved skedevæggen. Oplever du et pres oppe fra og ned når du kniber, forsøg at slappe af i dine mavemuskler under knib.

Til den fine middag

Forestil dig, at du sidder til et middagsselskab, ved din side er der en bordherre, som du ønsker at gøre godt indtryk på. Det hele går glimrende indtil du mærker, at der er en snigende prut på vej. Instinktivt griber du fast om endetarmen, i håb om at prutten forsvinder. Ballerne dem bruger du ikke, for hvis du gjorde, så ville det se ud som om, du kælkede over en skibakke.

Husk: Når du registrerer antallet af dine knib, så opnår du både duelighedsmærker samtidigt med at du bidrager til Danmarks mest knibske statistikker.

Forestil dig din bækkenbund set oppefra

Forestil dig din bækkenbund set oppefra

Knibeøvelsen Hallo Bækkenbund – Få hjælp til knibeøvelser hører til den første dag i knibe programmet knibnu.dk lavet af Props & Pearls. Læs artiklen som hedder Hvor er Bækkenbunden?